Undervisere

Morten Garnæs
Uddannet AM’er (almen musikpædagog) fra Det Fynske Musikkonservatorium.Efter at have arbejdet i kommunale musikskoler og aftenskoler (bl.a. med den rytmiske sanggruppe Vocal Focal), blev Morten opfordret til at søge stillingen som musiklærer på den nystartede Viby Efterskole i 1990. Her har han været med til at definere indholdet siden. Hertil er Morten komponist og arrangør i bandet NightFlight Mk4, der har to albums på samvittigheden.
Morten varetager musik, BOM, producer og kor.

Ole Faber
Uddannet AM’er fra Det Fynske Musikkonservatorium. Indtil Viby snuppede ham i 2003, har han undervist bl.a. på Rising Ungdomsskole og Odense Musikskole. Han er aktiv som bassist (primært i 90’rne) i Northern Empire og Naked Stone. Ole varetager musik, ERT og kor.

Jesper Madsen
Uddannet lærer med liniefag i musik og dansk, ansat på Viby Efterskole i 1993 – inden da musikunderviser og administrator i Næsby/Tarup Ungdomsskole fra 1982. Siden 2003 har han også været tilknyttet Det Kgl. Teaters Balletskole som musiklærer. Han har været aktiv som musiker og lydmand, bl.a. som fast lydmand på Magasinet i Odense. Jesper varetager sammenspil og brugsguitar.

Musikundervisning i teori og praksis
Eleverne deltager aktivt i musikundervisningen