Teaterlys

Eleverne kommer på scenen til Grease musical

Teaterlys er et valgfag for den teknik- og dramainteresserede elev, der gerne selv vil prøve kræfter med det at sætte et teaterstykke op eller sætte det perfekte lys til en koncert.Her er det vigtigt at tænke lyset med som en del af en scenografi, og derfor er det godt at lære noget om lysdesign.I faget teaterlys lærer eleverne at udarbejde lysplaner, med alt hvad der hører sig til af spille- og effektlys. Men faget er ikke kun relevant for eleven med en skuespiller eller instruktør i maven.

Det er i høj grad også et fag for den teknikinteresserede elev. Vi skiller lamper ad og reparerer dem, laver ledninger, lærer at koble lamper sammen og koble lamper til. Vi sætter lys til skolens større arrangementer, programmerer og styrer lyset når showet kører.

I faget, Teaterlys, bliver du kort sagt oplært i alle de teoretiske og praktiske funktioner i forbindelse med koncerter, danse- og teaterarrangementer på skolen.

 

Eleverne er selv med til at styre hele showet
Der slæbes instrumenter og udstyr til scenen