Drama-projekt

I foråret – efter musicalen – får drama-eleverne mulighed for at lave deres egen opsætning. Her fungerer læreren som konsulent – og eleverne har selv ansvaret for alle facetter af denne opsætning. Alt fra instruktion, musik, koreografi, tekster, scene, kulisser, rekvisitter m.m.

Det er en meget lærerig oplevelse, hvor man har mulighed for at bruge af alle de erfaringer, man har fået i løbet af 2/3 af skoleåret på Viby.

Kultur-tur i Europa

Som en speciel ting for Viby Efterskole tager vi hvert år på en kultur-tur til en europæisk (kultur)hovedstad/storby, hvor vi f.eks. besøger kunstudstillinger, historiske steder, går til koncert, teater-, opera- eller danseforestillinger. Den kan være byer som London, Paris eller Berlin. Det er vigtigt for os, at man som elev på Viby stifter bekendtskab med de mange muligheder for uddannelse inden for musik, dans og teater, som man har i Europa.

Derfor møder vi altid en gammel Viby-elev på turen, som har forsøgt sig i netop denne europæiske by (eller evt. flere). Den gamle Viby-elev viser gerne rundt på det uddannelsessted, hvor han/hun er studerende. Det kan være Teaterskolen i Berlin, et danseinstitut i Paris, et Musikkonservatorium i Budapest osv.

Musikfestival

Som afslutning på skoleåret arrangerer vi i samarbejde med nogle andre efterskoler en stor festival, hvor alle vore bands og dansehold optræder.Det gælder både undervisningsholdene, alle fritidsbands, kor og andre fritidshold med dans eller musik som indhold.

Alle kan få lov til at optræde på en af de 3 scener med professionel lyd og lys. Efter denne festival bliver den sidste måned inden sommerferien brugt på at lave studie-optagelser – så alle kan får deres musik med hjem på en cd.

Musik undervisning og koncert med Nahbia
Eleverne spiller musik og slapper af