Undervisning og fritid smelter sammen

Eleverne skal arbejde sammen for at gennemføre opgaven

På Viby Efterskole møder du unge på din egen alder og med de samme interesser som dig. Du vil gennem dit efterskoleophold finde et kammeratskab, der rækker langt ud over selve opholdet.

Der er stor forskel på en efterskole og den skoleform, du har været vant til.Den største forskel er naturligvis den, at du bor på en efterskole og er sammen med dine kammerater døgnet rundt. Men det er ikke det eneste.Viby Efterskole har flere undervisningstimer, end du har været vant til. Det er fordi, du skal have mindst det samme udbytte af den daglige undervisning på Viby Efterskole, som du havde på din gamle skole – fordi du vælger efterskole ud fra specielle interesser.

På Viby Efterskole modtager du undervisning i de discipliner, som du måske tidligere har brugt hele din fritid på: musik, dans og teater.Du vil garanteret også opdage, at din fritid på efterskolen bliver travl og optaget af spændende aktiviteter som idræt, boldspil eller fritidsbands. Der er drøn på hele dagen, og du får ikke tid til at kede dig!Forestil dig at du pludselig er sammen med mange andre, der også gerne vil lave koreografier, skrive digte, skrive musik, lave små dramastykker, lave et 8 mandskor med egne arrangementer osv.Det er et særdeles kreativt miljø, som du vil få stor glæde af at være en del af.

Se video om fællesskab og musik, dans, teater på Viby Efterskole

Eleverne bruger blandt andet fritiden på at spille pool med hinanden
Kærestetræ